Begrebsorientering

De analytiske begreber der anvendes, tager så vidt muligt udgangspunkt i de samme begreber som anvendes i Lydmanualen for Struer Bymidte, udarbejdet i 2018. Soundscape-tankegangen udvides her med atmosfære-perspektivet, der understreger at lydlige miljøer er foranderlige og påvirkes og skabes af de tilstedeværende personer og aktiviteter/hændelser. Det er en vigtig tanke når man vil tænke lyd ind i udviklingsarbejde, da forskellige arkitektoniske programmeringer kan tilskynde til forskellige aktiviteter som igen afstedkommer en social praksis som afspejles i deltagernes kollektive bidrag til stedets atmosfære.

Lydmanualen for Struer Bymidte angår, som titlen angiver, bymiljøet, men den skematiske opstilling af ni kategorier af lydrum og lydzoner i byen er også relevante og brugbare i denne analyse, selvom kulturmiljøerne primært findes oplandet i områder præget af natur, landbrug og mindre tæt bebyggelse.

Herudover anvendes en række beskrivende begreber, udviklet af det franske forskeningsteam CRESSON i Grenoble i 00erne, som primært beskriver lyd og lydlige fænomener fra et sociologisk/antropologisk perspektiv og altså ud fra den effekt lyden har på lytteren, og kun sekundært beskæftiger sig med lydens ophav og fysiske beskaffenhed. Begreberne er hver især relevante for enkelte af analyserne, men beskrives kort her i generelle termer.

Anamnesis: Når en lyd vækker et minde eller en stemning fra tidligere i ens liv. Effekten opleves ofte som en kombineret stimuli af flere sanser, og er især sandsynligt hvis man gen-besøger det sted man tidligere har opholdt sig, men det kan også forekomme selvom man besøger et sted hvor man aldrig har været før, men hvor lyde eller dufte frembringer anamnesis.

Cutout: Abrupte lyde der pludselig bliver hørbare eller forsvinder på grund af omgivelserne. Eksempelvis når man drejer om et bygnings-hjørne hvor der holder en lastbil med motoren igang.

Ekko: Velkendt effekt, der ubevidst informerer lytteren om at man er det sted med store flader, typisk bygninger eller klippevægge, der reflekterer lydbølgerne på en ensartet måde. Det er en form for rumklang, men rumklang vil ofte være mere diffus og uensartet.

Rumklang: Den fornemmelse af rum, som lydene giver. Store, åbne, fortættede, indelukkede rum har forskellig rumklang.

Maskering: Når en lyd maskerer en anden. Denne effekt anvendes ofte strategisk i byplanlægning når man vil fjerne lyd der ikke kan fjernes. Et klassisk eksempel er et springvand der skal maskere trafikstøj i en park.

Drone: En eller flere lyde der opleves som ensartet og uden store forandringer i frekvens og styrke, ofte sammensat af mange forskellige lyde – urbane, mekaniske, naturlige, industrielle lyde. Betegnes ofte som baggrundsstøj.

Hyperlokaliserbare og delokaliserbare lyde: Lyde der er hhv. meget nemme at lokalisere/retnings- og afstandsbestemme og lyde der er svære at placere. Drone-lydene vil ofte være delokaliserbare.

Synecdoche (selektiv lytning): Henviser til det fænomen at vi selv kan vælge hvilke lyder vi fokuserer på og hvilke vi ignorerer eller overhører. Det er en slags før-bevidst udvælgelse, som vi delvist har kontrol over.

Asyndeton: Det modsatte af synecdoche; Når bestemte lyde ignoreres fordi de på et affektivt, habituelt eller ubevidst plan vurderes at være irrelevante.

Ubiquity (allestedsnærværende, u-lokalisérbar,); Kirkeklokken i Hjerm, fugle i skoven når tætheden bliver høj nok.

Wave: En lyd der har en intensitetskurve der følger en bølgeform hvor den over tid stiger fra uhørbar til maximum og forvinder igen.